Om Tangens

Tangens er et dansk urmærke, skabt ud fra en passion for retrodesign og den tidløse karakter, der kendetegner ikoniske ure fra tidligere årtier. Vores ambition er at genfortolke de klassiske former i en moderne kontekst og skabe ure, der føles velkendte, men samtidig tydeligt nutidige.

Geometri er kernen i vores designfilosofi. Mødet mellem skarpe vinkler og bløde cirkler, afbalancerede proportioner og et præcist udtryk giver urene liv. Denne tilgang afspejles i vores navn: Tangens — et matematisk begreb, der beskriver en linje, som rører en kurve i ét enkelt punkt. For os symboliserer det forbindelsen til nuet og bevidstheden om de øjeblikke, der
former vores karakter og vores liv.

Hvert Tangens-ur er skabt til at skille sig ud gennem klarhed og karakter. Mere end blot et måleredskab til tid, er det en videreførelse af designtraditioner, opdateret til et moderne formsprog med ren geometri.

Resultatet er en kollektion af ure med sjæl, enkelhed og individualitet.

Drøm og mission

Missionen med Tangens er at skabe et brand, der dykker ned i design, æstetik og det univers, der omgiver produkterne. Tangens handler om at levere kvalitet og en meningsfuld oplevelse gennem hele brandet. Derfor er brandet bygget på mantraet ’Peace of Mind’; et løfte om at give kunderne ro og tilfredshed gennem en kompromisløs tilgang til design, kvalitet og brugeroplevelse. Fra den kreative proces til den sidste detalje i værdikæden er fokus på at levere den bedst mulige oplevelse, hvor værdien varer ved lang tid efter købet er gjort.

Navnets betydning

"Tangens" rummer både en klinisk og konceptuel tilgang til produktdesign og brandets æstetiske univers. Samtidig er tangentpunktet – hvor linjen møder kurven – en metafor for livets skæringspunkter: De små og store begivenheder, der får os til at stoppe op og reflektere. Dette følelsesmæssige aspekt symboliserer en positiv tilgang til livet, hvor der altid findes en vej fremad. Tangens hylder de øjeblikke, der udfordrer os, men også bringer os videre på den bedst mulige måde.

Med Tangens ønsker vi at skabe et urmærke baseret på en filosofi omkring en fin balancering mellem æstetik, funktion og følelse.